23948sdkhjf

Irma åbner afdelinger for veganere og vegetarer

43 pct. af danskerne svarer, at de gerne vil spise mindre kød. Det gør Irma nu noget ved.
Interessen for veganske og vegetariske varer er stærkt stigende, ikke mindst i hovedstadsområdet.

Derfor åbner Irma "Det Grønne Måltid" i foreløbig otte af kædens butikker. Det er specialafdelinger, hvor det hidtil største udvalg af veganske og vegetariske varer samles.

- Vi høster erfaringer de kommende 8 uger i de otte butikker. Herefter ruller vi det ud i alle øvrige butikker i løbet af 2017. Vi forventer, at vi i begyndelsen af 2018 har afdelinger i alle 80 Irma-butikker, siger direktør Søren Steffensen, Irma.

De butikker som nu er klar, er: Irma Rantzausgade, Hørsholm, Finsensvej, Ndr. Fasanvej, Sluseholmen, Tagensvej og begge butikker på Nørrebrogade. Alle butikker er udvalgt efter beliggenhed, kundegrundlag samt plads i butikken.

- Det Grønne Måltid" får plads i Frugt & Grønt afdelingerne. Fra begyndelsen vil der være ca. 150 forskellige veganske og vegetariske varer.

Der kommer en stor køler, som bl.a. vil indeholde varer fra Naturli, som er førende i Danmark på dette område.

I "Det Grønne Måltid" vil kunderne kunne vælge blandt færdige måltidsretter uden kød, falaffel- og bønnefars, gyros, kebab og tofu. Der vil f.eks. også være en serie af bars, en mayo, flere smørbare cremer (choko), humus, pateer, samt en UHT Caffe latte soyamælk.

43 pct. af danskerne svarer, at de gerne vil spise mindre kød, end de gør i dag i følge en undersøgelse fra Coop Analyse. Det er specielt de yngre forbrugere, der er interesseret i mad uden kød.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078